Kunstudstillinger,
kanotur og klappekvæg

Et nabolag fuld af fritidsideer.

Oplev et væld af fritidsaktiviteter og smukke naturscener. Bare 15 minutters cykeltur herfra ligger Bagsværd Sø med et rigt fugleliv og mulighed for kajak-, kano- og robådsudlejning og fiskeri.

Du kan også klappe får og geder hos Naturcenter Kildegården, lære hvordan du sanker urter - eller opleve det skotske højlandskvæg græsse i den store naturpark på de gamle heder. Her er der løbende arrangementer året rundt med alt fra æblemosteri til flagermus-fortællinger.

Nærmiljø og hyggetid

Bådture, bibliografiske oplevelser og gemte ruiner i slotsparken.

I sommerperioden sejler den historiske Baadfarten langs Bagsværd Sø med stop ved Sophienholms kunstudstillinger og ved Aldershvile slotspark med de gemte ruiner i den gamle løvskov.

Nyd en god film i Bibliografen og tag en hyggelig pause i Bibliografens gadehave med en god bog og en varm kop kaffe. Udforsk Buddinge Hovedbibliotek, gå tur i den nye Sansehave, start til skuespil, dans og billedkunst eller tag på picnic i Rådhusparken med de mange lokale foreninger i Gladsaxe Kommune.

Her er tid til at nyde fritiden i et hyggeligt fællesskab.